Vi må se tilbage for at kunne se vejen frem

Ligesom et enkelt skridt på jorden ikke skaber en ny vej, så danner en enkelt tanke ikke et nyt mønster i sindet – og en enkelt følelse ikke en ny forbindelse til hjertet.

For at skabe en synlig vej, må vi tage mange skridt.

Vi må tænke mange af den slags tanker, som vi ønsker, skal fylde i vores liv.

Og træne forbindelsen til hjertet, igen og igen.

Derfor har vi nu udgivet anden bog i serien om vores kulturrejse. Hvor mange det bliver til med tiden, ved vi ikke. Vi ser det som en rejse uden slutdestination.

Hvert kapitel rummer vores mest essentielle skridt år for år. Det minder os om, hvad vi står for og synliggør, hvordan mange små skridt kan blive til noget stort hen ad vejen. Når bare vi indimellem stopper op, sanser det næste vigtige skridt og vedholdende bevæger os i samme retning.

I vores tilfælde er hvert skridt guidet af vores formål om at støtte og inspirere mennesker til at favne dem, de er, og tage modige skridt mos bedre balance i livet og i naturen. Ligesom vi går med vores værdier; lethed, kærlighed og forståelse – og de sten i skoen, der naturligt kommer, når man går nye veje.

Hvorfor prioritere at se tilbage?

De seneste år har verden og markedet budt på store udfordringer som pandemi, krig og inflation. Der har ofte været modvind på rejsen, og følelsen af ikke at komme nogen vegne – eller måske ligefrem være på vej ned ad en blindgyde – har indimellem ramt os. Men vi er også blevet overvældet af håb, hjertemod og lyst til at gå 'fra mere til bedre'; Alt det, verden har brug for.

Nogle forskere skabte på et tidspunkt et isoleret økosystem for at finde ud af, om naturen kunne udvikle sig der. Det gik fint – buske voksede op, blomster sprang ud og træerne strakte deres kroner. Lige indtil de knækkede. Forskerne undrede sig, for træerne vokser i deres rette miljø og fik alt den næring, de havde brugt for … indtil det gik op for forskerne, hvad træerne ikke blev udsat for:

Vind.

Manglen på sus og rusken i trætoppene gjorde, at træerne ikke kunne bære sig selv, når de fik en tilpas størrelse. Modstand var altså en vigtig – og overset – næringskilde til overlevelse og udfoldelse.

I en hverdag fuld af nye opgaver er det en prioritet at se tilbage. Men en nedskrevet kulturrejse er et uovertruffent middel til at se, hvordan meget af det, der i øjeblikket føltes som en stopklods, faktisk var en trædesten for at komme videre.

Når vi vælger at nedskrive 200 sider alene om sidste års kulturrejse, er det også fordi, fokus ofte er på det næste, der skal gøres. Det betyder, at mange mennesker konstant føler sig bagud og føler, de ikke gør nok.

Kender du til at glemme alt det, du faktisk når? Alt det, du allerede giver – i kraft af din blotte tilstedeværelse?

At være er at give. Lad os minde hinanden om det.

Livet forstås baglæns – men må leves forlæns.
Søren Kierkegaard