Som bestyrelsesformand går Poul op i balancer – også jordens

Ægget er perfekt blødkogt, smilet varmt og udsigten fra spisebordet i Assens har været den samme i årtier. Lillebælt. Bågø. Pejlemærkerne. Alligevel ser Poul Bertelsen hele tiden noget nyt. Det ligger i hans natur. Faktisk lyser nysgerrigheden og modet ud af ham – især når snakken handler om balancer.

Poul er landmandssøn, tidligere elitesportsmand, nu yogi, skovejer, direktør, investor, aktiv i en række bestyrelser og bestyrelsesformand hos os i Our Units. Han har en bemærkelsesværdig erhvervskarriere bag sig. Den fylder meget lidt i hans talestrøm. Praleri ligger ikke i hans natur. Til gengæld kommer Poul vidt omkring, når han ser indad og fremad i anledning af Jordens dag.

Balancen mellem forbundethed og forbedringer

Vi begynder et helt andet sted, nemlig i Afrika, hvor begrebet 'Ubuntu' stammer fra. Direkte oversat betyder det "jeg er, fordi vi er", og for Poul betyder det noget essentielt i måden at være menneske og drive forretning på:

"Når vi er sammen om noget, skal vi hjælpe hinanden i det, vi laver. Løfte sammen og understøtte hinanden. Vi er hver især først færdige, når alles dele af opgaven er løst."

Den form for medmenneskelighed og empati gælder både i det daglige på arbejdspladsen og i forhold til de forandringer, vi skaber i verden. Vi må forstå, at det vi påvirker, samtidig påvirker os selv. Alt er forbundet.

"Det fælles bedste er dit eget bedste", siger Poul langsomt og eftertrykkeligt, så vi forstår, at vi ikke helt begriber dybden af ​​ordene. Eller måske rettere konsekvenserne af dem, når vi agerer som mennesker og driver forretning. Pouls blik glider ud over bølgerne, og da det vender tilbage til spisebordet, er det fast: "Det handler om noget så gammeldags som kærlighed".

Verden har brug for mere 'Ubuntu'.

Balancen mellem kærlighed og økonomi

Da Poul uddyber kærligheden, lyder det gammeldags med ét som en regenerativ vision. Hans budskab er, at når vi nærer kærligheden overfor hinanden, er det implicit, at vi ikke vil ødelægge noget for andre – det gælder også for kommende generationer og dermed vores jord.

Når vores kærlighed til, hvordan det hele hænger sammen, gennemsyrer os, vil vi automatisk drage omsorg for det hele, også økonomien: "Vi er nødt til at tjene penge, for uden dem kan vi ikke skabe den forandring, vi ønsker."

Med sine mange års erfaring fra erhvervslivet er Pouls råd om investeringer enkle, men effektive: "Hvis du vil lave hurtige penge, så investorer i aktier. Hvis du vil lave langsigtede forbedringer, så investorer i mennesker."

Der skal penge til for at skabe positive forandringer – går vi konkurs i forsøget, gør vi ikke verden bedre, vel?

Balancen mellem tryghed og frihed

Poul skærer omsorgsfuldt et æble, som han deler ud af. Det minder ham om pauserne på gården, når han fik lov at hjælpe sin far med landbruget som barn. Smilet bliver varmere, barndommen har givet ham en grundtryghed i livet … og måske endda et grundlæggende mod:

"Jeg kan sagtens blive bange ligesom alle andre mennesker, men jeg er ikke styret af frygt. Jeg gør hellere noget nyt – og man har brug for mod, når man skal vælge den vej, man gerne vil gå."

Pouls livsfilosofi er at gå ud på den frosne sø, indtil isen begynder at knage … og så lige tage et skridt eller to mere. Dristighed må ikke blive til dumdristighed, men at løbe ind i sikkerhed som det første og bedste tror Poul ikke på:

"Den verden, vi gerne vil leve i og give videre, får vi ikke ved at gøre, som vi plejer, og holde os inden for stregerne. Den forudsætter modet til at vove fodfæstet for en stund."

Balancen mellem tålmodighed og afkast

Poul har altid valgt de veje, der fører til forandring og frihed. Han mener, at vi kun kan træffe valget om, hvilken vej vi vil gå, hvis vi er frie mennesker – og for ham er økonomisk frihed blandt andet muligheden for at investere i en bedre fremtid. Men han ved også, at transformationen er fuld af farlige faser:

"Bedst som vi tror, ​​at vi er både-og, risikerer vi nemt at være hverken-eller som virksomhed. Derfor skal vi huske det lange perspektiv i forhold til økonomisk afkast."

Interessant nok er tålmod derfor noget af det vigtigste mod i Pouls verden. Han praktiserer selv tålmod, når han passer sin skov og sikrer diversiteten år efter år. Eller trinvis tilfører ny jord til planterne i sit drivhus, så de hverken får for meget eller for lidt næring og i årenes løb giver ham det forventede afkast; tomater, agurker, druer …

Vi skal turde være tålmodige, turde blive i det, turde vente, turde tro på det. Hvis ikke den form for tålmodighed fandtes, ville der ikke være nogen egetræer på jorden.

Balancen mellem pejlemærker og svar

Lige under udsigten fra Pouls spisebord ligger badebroen, der fører ud i Lillebælt, hvor han bader året rundt. Ude på det dybe hav er en stor sten gemt under overfladen, men Poul ved præcis, hvordan han skal finde den, når han trænger til et hvil på sin svømmetur. Han bruger fire pejlemærker: 'Vinduet' mellem badebroens yderste piller, vinduerne i en rød patriciervilla mod sydøst, gavlspidserne på en anden villa mod nordøst og midten af ​​skorstenen på en tredje villa længere oppe på land.

Pejlemærkerne er en slags filosofi, som Poul holder fast i og navigerer efter, så han bevarer orienteringen og modet – og bliver ved trods modvind og lange, seje træk. Som han siger:

"Det rigtige svar kender vi ikke nødvendigvis, men vi skal være opmærksomme på ikke at korrigere kursen så meget, at vi ikke kan holde den og mister os selv."

Poul mener, at både mennesker og virksomheder har brug for pejlemærker på deres vej, og han står gerne ved, at han er en filosofisk bestyrelsesformand. Helt i tråd med, at Our Units er en filosofisk virksomhed med et højere formål end at sælge bukser.

Balancen mellem vejen og tempoet

Får Poul et direkte spørgsmål om, hvorvidt grøn omstilling er et pejlemærke, tvivler han ikke på svaret. Han ser kun en vej frem, og det er vejen til en regenerativ verden. Det er mere tempoet, det sker i, og måden, det sker på, som han udfordrer:

"Det handler om at ride med bløde tøjler, som når man rider en hest. Nok skal vi fremad, men ikke uden sårbarhed og sensitivitet, både det maskuline og feminine – og en forretning, der kan følge trit."

Poul har ingen hest, men to hunde, der skal tisse, og han insisterer på at rydde af bordet selv, mens han sætter et filosofisk punktum på klingende fynsk:

Vi skal finde dem, der tror på det samme som os, huske forbundetheden, kærligheden og tålmodigheden – og aldrig glemme at tjene nogle penge undervejs. Så skal vi nok holde balancen sammen.

Portrættet af Poul Bertelsen, Our Units bestyrelsesformand, er lavet i anledning af Jordens Dag 2023.