Sådan håndterer du dine bukser, når energipriserne er skyhøje

De stigende energipriser gør os opmærksomme på, hvor meget energi vi forbruger, ikke mindst når vi vasker og tørrer vores bukser. Udover at vaske tøjet, når kilowattpriserne er lave, er her fem energibesparende tips fra os til dig.

 

1. Tjek om en vask er nødvendig.

Mange vasker ubevidst deres bukser efter at have brugt dem en eller to gange – uden at tjekke om det er nødvendigt. Lugter dine bukser, eller er der pletter? Hvis ikke, kan du sagtens have dem på flere gange før vask.

 

2. Nup en gratis opfrisker.

For at friske dine bukser op kan du hænge dem udenfor, stryge dem eller dampe dem (at hænge dem på badeværelset, mens du er i bad, skulle have samme effekt som at dampe).

 

3. Fjern pletter i hånden.

Ofte er lidt kærlighed fra dig og almindeligt opvaskemiddel nok til at fjerne pletter: Dup pletten, lad bukserne ligge natten over, og skyl med koldt vand.

 

4. Når vaskemaskinen er et must, så gør dette.

Vask dine bukser ved 30°C i stedet for 40°C. Det forkorter vasketiden og sparer energi.

 

5. Brug tørretumbleren mindre, lufttør mere.

Tørresnoren er ikke ideel, når det er koldt og fugtigt udenfor, men det er en buksebøjle. Med sine to klemmer lader bøjlen bukserne lufttørre næsten overalt indenfor og kan hænges direkte i garderoben efterfølgende.

 

Vores enheder

Tags: Bukser