Ledige stillinger
Lager- & Logistikchef
VI SØGER EN LAGER- & LOGISTIKCHEF TIL OUR UNITS
Our Units er selskabet bag mærkerne Five Units og Plain Units. Vi har siden 2008 designet og solgt bukser og suits. Vores brands distribueres til B2B-kunder på 8 markeder og gennem vores egen webshop.
Vores kontor ligger centralt i København og vores lager i Sydhavnen. For at sikre høj kvalitet i hele værdikæden søger vi en erfaren og engageret Lager- og logistikchef, der vil få det fulde ansvar for at drive og udvikle vores lager- og logistikfunktion. Vi er et tæt team af 18 meget engagerede medarbejdere, og du får reference til vores CEO.
Dine ansvarsområder:
- Overordnet ansvar for lagerdrift, varemodtagelse, pluk og forsendelse.
- Planlægning og optimering af logistikprocesser fra vores leverandører til vores lager – samt fra lager til kunde.
- Sikre høj leveringspræcision og effektivitet i samarbejde med salgs- og indkøbsafdelingen.
- Ledelse og udvikling af lagerteamet, som består af 3 fuldtidsansatte og 2 studentermedhjælpere.
- Implementering af systemer og procedurer, der styrker skalerbarhed og kvalitet.
- Overholdelse af kvalitets-, sikkerheds- og arbejdsmiljøkrav.
- Ansvarlig for prisforhandling af fragt – inbound & outbound.
- En aktiv del af vores IT-gruppe.
Din profil:
- Erfaring fra en lignende rolle, gerne inden for mode- eller livsstilsbranchen.
- Stærk forståelse for lagerstyring, supplychain og logistikoptimering.
- Hands-on leder med evne til at motivere og udvikle medarbejdere.
- Gode it-kompetencer, herunder ERP-/lagersystemer. Vi benytter Business Central/FAVA.
- Struktureret, løsningsorienteret og med blik for både detalje og helhed.
- Villig til at smøge ærmerne op og deltage i pluk i peak-perioder.
- Dansk og engelsk på forretningsniveau.
Vi tilbyder:
- En central rolle i en mindre modevirksomhed med kort vej fra idé til handling.
- Mulighed for at præge og optimere processer i en vækstorienteret organisation.
- Et engageret og kreativt miljø, hvor samarbejde og kvalitet er i fokus.
- Høj grad af indflydelse og autonomi .
Vores værdier:
- Vi er et lille team, hvor vi har en høj grad af fleksibilitet og mulighed for individuel planlægning af hverdagen. Herunder hjemmearbejdsdage.
- Vi har en dagligdag præget af tillid, fleksibilitet og stor indflydelse på virksomhedens kultur og mål.
- Selvom vi ikke er de største i branchen, har vi et stort ønske om at bidrage til en bedre modeindustri gennem bevidste og ansvarlige valg. Et eksempel herpå er, at vores varer ikke pakkes i plastikposer men er foldet med en papirbanderole, og at vi ikke benytter os af flyfragt.
- Vi er fælles om at skabe gode resultater, så vi mødes 1 gang om måneden, hvor vi deler vores fremskridt og mål.
- Vi kan lide at bruge tid sammen. Derfor er der sociale aktiviteter flere gange gennem året planlagt af de
forskellige afdelinger.
Hvis du kan se dig selv i dette spændende job, så send din ansøgning og CV markeret ”Lager- og Logistikchef” til careers@ourunits.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.